Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside
Forstør eller formindsk teksten på hjemmesiden.
 
 

Rokketænder

Frembrud af blivende tænder - tandskiftet.

Frembrud af blivende tænder -  Tandskiftet

I 6-årsalderen begynder de første  mælketænder at blive løse. De kan rokkes, derfor kaldes de "rokketænder".

Når mælketænderne falder ud, er der plads til at de blivende tænder kan komme frem.

Samtidig bryder 6-årstanden frem bagved de bagerste mælketænder. Det er den første blivende kindtand.

Man taber ikke nogen mælketænder, der hvor 6-årstanden kommer.

Billede af en rokketand

Den første løse mælketand der skal skiftes.
 

Billede af en 6-årstand i frembrud

6-årstanden dukker op bagved den
bagerste mælketand.

Det kan variere meget fra barn til barn, hvornår tænderne bryder frem. Hvis vi har mistanke om, at tænderne ikke skiftes normalt,tager vi røntgenbilleder af tænderne.
 

Røngtenbillede af løs mælketand

Her er mælketanden ved at blive skubbet
ud af den blivende tand.

Røngtenbillede af en meget løs mælketand

Her er mælketanden ved at falde ud.
 

Der kan godt gå flere måneder før den nye tand kommer til syne. Nogen gange bryder de nye tænder frem ved siden af mælketænderne.
 

Billede af mælketand og blivende tand

Her er den blivende fortand kommet skævt
frem og den har ikke skubbet
mælketanden ud.
  

Billede af to nye fortænder i underkæben

Her kommer de blivende tænder fint frem.

Hvornår bryder de nye tænder frem ? 

Billede af nye frembrudte tænder
De første blivende tænder i undermunden.

De første tænder, der skiftes, er fortænderne i undermunden i 6-7 årsalderen. Fortænderne i overmunden skiftes i 7-8 årsalderen.  Hjørnetænderne bryder som regel frem i 9-10 årsalderen, først i underkæben. Mælkekindtænderne skiftes i 11-12 årsalderen. I 12-årsalderen bryder endnu en stor kindtand frem bagved 6-årstanden. Denne tand kaldes 12-årstanden.

Hvor mange tænder får man i alt?

Man får 28 tænder. Dertil kommer 4 visdomstænder. Det er dog ikke alle, der får visdomstænderne. Visdomstænderne bryder frem mellem 18 og 30 årsalderen.

Hvornår er tænderne helt færdigdannet?

Når den blivende tand bryder frem er den ikke færdigdannet. Roden er kun ½ færdig og det tager endnu 3 år, før den er helt færdig.

Alt i alt tager det 9 til 10 år for en blivende tand at blive dannet.