Skolebørn og unge

Overfladebedøvelse, lokalbedøvelse, lattergas, præmedicinering.

Overfladebedøvelse:

Vi bruger næsten altid en bedøvende salve som smøres på overfladen lige dér, hvor bedøvelsen skal lægges.

Efter et par minutter er overfladen bedøvet, og det er lettere at lægge lokalbedøvelsen, uden at det gør ondt.

Lokalbedøvelse:

Det behøver ikke gøre ondt at få lavet et hul i en tand.

Med lokalbedøvelse, bedøves tandens nerve ved hjælp af en bedøvelsesvæske, som lægges i nærheden af nerven, med en meget tynd kanyle.

Vi kan i mange tilfælde lægge bedøvelsen, uden at det gør ondt.

Det kræver en speciel teknik, hvor vi lægger bedøvelsen meget langsomt.

Det kræver derfor, at man sidder helt stille i et stykke tid.

Lattergas:

Hvis man er bange for en behandling eller er bange for at få lagt bedøvelsen, kan man få lattergas.

Man sover ikke af at få lattergas, og man kan føre en samtale, imens man får lattergas.

Lattergasbehandlingen slutter altid med, at man får ren ilt, så lattergassen kommer ud af kroppen.

Vi har en sikkerhedsregel, at man ikke må bevæge sig alene ud i trafikken, før der er gået mindst en ½ time.

Præmedicinering:

Hvis man er meget bange, kan man få beroligende medicin ca. 1 time før behandlingen.

For nogen børn hjælper det, så de derefter kan få lokalbedøvelse og/eller lattergas.

Barnet skal være under opsyn af en voksen resten af dagen.

Den nye 6-årstand er meget svær at holde ren mens den bryder frem.

For at undgå, at der går hul i den nye 6-årstand kan vi lakere de dybe furer.

Hvis der er lidt begyndende hul i tanden, kan vi også lakere den og undgå, at hullet bliver større.

6-årstanden, før og efter lakering med plast.

Fissurforsegling foretages overvejende af okklusalflader på primære og permanente molarer. Ved dybe foramina coecae (pits) på facialflader og oralflader af molarer og incisiver kan forsegling også være indiceret.

I primære tænder kan klinisk sunde okklusalflader forsegles, hvis der er caries på en eller flere af de primære molarer eller i øvrigt høj cariesforekomst.

I permanente tænder forsegles klinisk sunde okklusalflader, hvis der har været høj cariesforekomst i primære tænder, hvis der er caries i en eller flere permanente molarer eller hvis der er vanskelige forhold for sufficient renhold. Forsegling foretages hurtigst muligt efter tandfrembrud.

Derudover forsegles ved dybe og stejle fissurer og tidlige tegn på caries, hvis dette er begrænset til emalje.

Terapeutisk indikation for fissurforsegling ved aktiv caries:
Inden dentinen er inficeret.

Hvis carieslæsionen når indtil 1/3 ind i dentin, er det ikke længere indiceret at forsegle.

Fissurforsegling kan komme på tale ved hypomineraliseringer.

Indikation for fissurforsegling:

• Der er cariesaktivitet
• Dårlig mundhygiejne
• Ustabil okklusion
• Børn med dårlig accept
• Emaljecaries
• Superficiel dentincaries - set radiologisk
• Superficiel dentincaries - klinisk brud i emaljeoverfladen - microcavitet
• Hypomineraliseringer

Hypomineraliseringer behandles initialt med fluor og dernæst med fyldningsmateriale som fx fissurforseglingsmateriale, glasionomer eller compomer.

Behandlingsprincippet er henholdende, så destruktion af hypomineraliseret emalje mindskes respektivt udskydes mest muligt.

Kroning undgås så vidt muligt, respektivt udskydes længst muligt. Ekstraktion, påsætning af stålkroner eller tidlig kroning/indlæg kan komme på tale.
Behandling ud fra individuel vurdering.

Ved persisterende symptomer på temporo-mandibulær dysfunktion kan bidskinne overvejes som et supplement til fysioterapi i.e. vejledning i øvelser for muskler og kæbeled til. Ved kraftigt slid på incisiver og hjørnetænder kan bruxoskinne overvejes.

Der laves sædvanligvis ikke kroner og broer. Ved rodbehandlede tænder anvendes fyldninger helst uden stiftforankring.

Der arbejdes ud fra behandlingsprincippet: at der bevares mest mulig tandsubstans, så der gives patienten flest mulige behandlingsvalg senere.

Vedrørende agenesi-patienter kan der - ud fra en individuel vurdering og behandlingsplan udarbejdet i samarbejde med specialtandlæger og evt. Regionstandplejen - tilbydes semipermanent erstatning eksempelvis ætsbro eller smileprotese.

Generelt gælder, at en visdomstand alene anbefales fjernet, såfremt der i forbindelse med tanden er irreversibel patologi.

Indikationerne er:

Pericoronitis - gentagne akutte infektioner.

Caries - enten i visdomstanden eller i foranliggende tands distalflade, når simpel cariesterapi ikke kan foretages.

Marginalt fæstetab - progredierende fæstetab svarende til foranliggende tands distalflade.

Resorption - svarende til anden molars distalflade

Cyste eller tumordannelse ved 3. molar.

Der henvises til Regionshospitalet Viborg, Afd. for regional specialtandpleje. Specialtandplejen modtager henvisningsskema og opdaterede skema med helbreds - og medicinoplysninger og forældreaccept (se Specialtandplejens hjemmeside).

Henvisende instans er Norddjurs kommunale tandpleje og henvisningen sendes til den Regionale Specialtandpleje via lederen af specialtandplejen (overtandlægen) i Norddjurs Kommune.

Formålet med børne - og ungdomstandplejens ortodontiske service er at forebygge og at behandle de tandstillingsfejl, der indebærer forudsigelige og/eller eksisterende risici for fysiske skader og/eller psykosociale belastninger.

Visitationskriterier for udvælgelse til ortodontisk behandling fremgår af afsnittet om risikovurdering efter Tandplejebekendtgørelsen nr. 179 af 28. februar 2012 om tandpleje(i.e. Sundhedsstyrelsens regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer i henhold til § 2 stk. 1).

Den løbende kontrol af tandskifte og okklusionsudvikling ligger hos egen tandlæge ved de almindelige eftersyn. Det skønnes ikke nødvendigt at henvise børn, der ikke har tandstillingsfejl til visitation ved specialtandlægen.

Udvælgelsen finder sted dels ved de regelmæssige, generelle undersøgelser hos sædvanlige tandlæge dels ved systematisk ortodontisk visitation.

Systematisk visitation foregår i 6. klasse eller årgangsvis i det kalenderår, hvor barnet fylder 12 år.

De, der har fået foretaget en interceptiv behandling, ses atter hos specialtandlægen i det år, barnet fylder 12 år, også selvom der i de fleste tilfælde ikke er indikation for OR-behandling igen.

På alle patienter skal der senest ved udgangen af 6. klasse foreligge et udfyldt visitationsark i journalen med påtegning af hvem, der er visitator.

Behandlingen, inklusive isættelse af løst eller fast apparatur, skal være påbegyndt inden 16 års fødselsdagen.

På de alt andet lige få patienter, der er visiteret til observation, skal der senest i 16½ års alderen være truffet den endelige afgørelse, om et OR-behandlingstilbud skal fremsættes eller ikke.

Tilstande, der bør ses af specialtandlæge før 6. klasses visitation fremgår af følgende oplistning. Barnets egen tandlæge vurderer, hvor akut behovet er. Bekymrende tilstande henvises straks:

• Aplasier/overtallige tænder i kombination med malokklusion
• Ektopier med fare for resorption på blivende tænder
• Udtalt ektopisk resorption, typisk regio 05+05
• Ankylose af permanente tænder fx efter traume
• Inverteringer med tydelig låsning/føring og risiko for slid
• HOB ≥ 9mm med læbefang, samt HOB < 0mm
• VOB ≥ 6 mm med symptomgivende gingivapåbidning eller VOB < −3 mm i DS2 med tungedysfunktion
• Krydsbid med tydelig føring
• Saksbid på mere end 2 tænder eller på 6'erne
• Ekstrem trangstilling (total pladsmangel til en eller flere tænder)
• 3+3 skal ved normal dental modenhed kunne palperes facialt i ca. 9 års alderen. Hvis ikke tages rtg. Henvises ved begrundet tvivl
• Basale asymmetrier

Diagnostik sker ved barnets egen tandlæge.

Henvisning til Regionstandplejen:

For alle patienter, der tilknyttes Regionstandplejen, gælder det, at henvisning skal finde sted, før de fylder 18 år og inden de udskrives af den kommunale tandpleje.
Regionstandplejen skal kun have henvist de børn og unge som forventes at få et behandlingsbehov efter det fyldte 18. år. Der skal i henvisningen foreligge en beskrivelse af den forventede varige funktionsnedsættelse, der er en følge af den foreliggende anomali.

Når den kommunale tandpleje konstaterer en tanddannelsesforstyrrelse, bør patienten ses af en specialtandlæge i ortodonti. Det er specialtandlægen, der tager stilling til, om der bliver behov for en tanderstatning på et senere tidspunkt og om Regionstandplejen skal involveres. Det er ikke tilstrækkeligt at f.eks en 05'er er velfungerende og synes at kunne holde i mange år. Den kommunale tandpleje er forpligtiget til at tage stilling til, om okklusionen er stabil og velfungerende, når/hvis mælketanden mistes.

Såfremt en tand, der har været udsat for en ulykkesbetinget skade, enten er mistet inden det 18. år (ikke længere befinder sig in situ), eller inden det 18. år præsenterer en tilstand, der er ensbetydende med at tanden mistes senest på det tidspunkt, hvor en permanent erstatning (implantat) tidligst ville kunne indsættes, dvs. i 20-25 års alderen, betragtes tilstanden som et ulykkesbetinget tandtab opstået inden det 18. år.

Dette meddeles Regionstandplejen, selvom behandlingen foretages i kommunal tandpleje og patienten har en tandskadeforsikring. Dette skyldes, at et tidligt traumebetinget tab af en tand kan sammenlignes med agenesi af en permanent tand, hvor mælketanden er mistet tidligt.